Frivillige kræfter står bag en stor del af kirkens arbejde. De gør et stort stykke arbejde, sikrer lokal forankring og er af stor værdi for kirken og for Vesterbro. Enhver håndsrækning - stor eller lille - og enhver ide, er derfor altid velkommen.

Frivilligt arbejde i Folkekirken på Vesterbro

Det kan du hjælpe med:

• Socialt arbejde i kirken
• Arbejde med børn og unge
• Natkirke
• uKirke
• Praktisk hjælp ved vore mange gudtjenester og arrangementer
• Madlavning
• Musikalsk medvirken
• Kirkens integrationsarbejde
• At være kirkevært, så vores kirker kan holdes åbne
• Udvikling og Administration

Dine fordele ved frivilligt arbejde

Du kommer til at møde mange mennesker i forskellige aldre. Børn, forældre, jævnaldrende og ældre mennesker med livserfaring og en god fortælling.
Hvad enten du er under uddannelse, arbejdssøgende eller i arbejde, styrker arbejdet som frivillig din erfaring inden for organisation og ledelse, hvilket du kan skrive på dit CV.

Vi ønsker at skabe et åbent fællesskab, hvor det er godt at være. Hvor du får lov til at lave det du har lyst til og kan prøve kræfter med noget nyt. Hvor du på en og samme tid kan gøre gavn og hygge dig sammen med andre frivillige og kirkens personale.

Hvor mange timer skal du afsætte?

Det kommer an på, hvad du har lyst til og hvilke konkrete behov, der er i den kirke / aktivitet, som du har lyst til at være tilknyttet.