Mariakirken er kendetegnet af socialt engagement og forankring i lokalområdet. Kirken ser og forholder sig til den nød, der findes lige uden for kirkens dør.

Kirken vil i ord og gerning være til stede med sin omsorg for alle, der søger kirken – også udsatte grupper som illegale indvandrere, narkomaner, prostituerede og mennesker, hvis liv er kriminaliseret.

Mariakirken er den nære kirke for beboerne i lokalområdet, der især er kendetegnet ved, at her bor mange unge og børnefamilier, og vi er i løbende dialog og samarbejde med lokale institutioner.

I Mariakirken lægger vi vægt på frimodighed og vil gerne udfordre til eftertænksomhed. Kirken vil - på en måde, der taler til mennesker i 2010'erne - skabe debat og sætte en dagsorden for reflektion over, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vi sige at tro, og hvad evangeliets glade budskab betyder i dag. Kirken vil arbejde udadvendt og forny sit sprog og sine virkemidler.