De frivillige er en forudsætning for, at Mariatjenesten kan holde åben. Der er ca. 30 frivillige – og der er altid brug for flere. Som frivillig har man en vagt en dag eller aften om ugen. De frivillige har meget forskellig baggrund. Der er studerende, pensionister og mennesker, som har et almindeligt job.

Som frivillig kan du være med til at gøre en forskel for de mennesker, der kommer i Mariatjenesten. Man skal dog ikke tro, at det er muligt at "redde" mennesker ud af deres evt. misbrug, sygdom og problemer. Formålet med Mariatjenestens tilstedeværelse er omsorg og medmenneskeligt samvær.

Frivillige medarbejdere gennemgår en intern oplæring og deltager i foredrag m.m. om emner som "Sociale problemer i København", "Hvordan virker stofferne på folk?" og "Hvilken behandling tilbydes misbrugere?".

Kontakt
Hvis du gerne vil være frivillig eller bare høre mere, kan du kontakte frivillighedskoordinator Pernille Munch på pernille.m@kirkenskorshaer.dk