Mariatjenesten er et værested for mennesker, som færdes i området omkring Mariakirken.

Mariatjenesten sigter på at give medmenneskeligt samvær og omsorg til brugere, som ønsker det.

Mariatjenesten hjælper gerne med kontakt til myndigheder og behandlingssteder, men Mariatjenesten foretager ikke selv behandling og påtager sig indenfor lovens rammer tavshedspligt og videregiver ingen oplysninger til myndigheder.

Mariatjenesten drives i samarbejde med Kirkens Korshær og har eksisteret siden 1974. Mariatjenesten holder åbent dagligt fra 12 – 16 og fra 19.30 – 23. Besøgende kan købe en kop kaffe og få en snak.

Mariatjenesten kontaktes i hverdagene fra kl.10 til 12 på telefonnummeret: 33245050.